Nyder du at træne i fitness eller på anden måde være aktiv med din krop, har du måske prøvet at få en sportsskade af den ene eller anden art. Sportsskader kan ramme alle, der træner og dyrker sport – og de opstår gerne, hvis du enten træner forkert i fitness, laver en uheldig bevægelse eller falder.
Skaderne kan være alt fra et springerknæ og overstrakte led til en tennisalbue eller fibersprængning.
Har du fået en skade fra fitness eller anden sport? Så få hjælp fra en osteopat i Odense. Leder du efter en god osteopat og fysioterapeut i Odense til at hjælpe dig med din sportsskade, gør vi dig klogere her.
Hvad er fysioterapi?
Fysioterapi skal hjælpe dig med at løse dine fysiske begrænsninger. Det vil sige, når din funktions- og bevægelsesevne er forringet – eksempelvis skader som en golfalbue eller overbelastet knæ, der kan påvirke din fysik.
Med andre ord er fysioterapi en behandlingsform, som skal hjælpe med at forbedre din evne til at bevæge dig frit og uhæmmet, så du får en bedre livskvalitet.
Hvordan adskiller osteopati sig fra fysioterapi? De to grene er forskellige i deres tilgang til behandling. Fysioterapi retter fokus mod en øm albue, mens osteopati leder efter årsagen til smerterne andre steder i kroppen.
Hvad kan en fysioterapeut og osteopat hjælpe dig med?
Du kan både få hjælp fra osteopati og fysioterapi i Odense, hvis du har brug for hjælp til at få din krop og bevægelighed i omdrejninger igen.
En osteopat og fysioterapeut kan hjælpe dig med sports- og træningsgener som:
- Rygsmerter
- Hoftesmerter
- Skuldersmerter
- Knæsmerter
- Lyskesmerter
- Nakkesmerter
- Tennis- og golfalbue
- Springerknæ
Men også almindelige kropsgener som eksempelvis:
- For højt stofskifte
- For lavt stofskifte
- Irritabel tyktarm
Udvælg din fysioterapeut i Odense med omhu
Når du skal bruge fysioterapi i Odense, kan det være lidt af en fysio-jungle at finde rundt i. Der er flere at vælge imellem, men her får du tre gode råd til at vælge den rigtige.
1) Vælg ud fra speciale
Fysioterapeuter har typisk et område, som de har specialiseret sig indenfor. Mens nogle er stærke på diskusprolaps, er andre eksperter på sportsskader.
Når du skal finde en fysioterapeut i Odense, bør du derfor undersøge, hvilket speciale den pågældende behandler har. På den måde får du den bedste og mest målrettede behandling lige netop til dit behov.
2) Tjek ventetiden
Har du fundet frem til behandlere med speciale indenfor dit problemfelt, er det en fordel at se på ventetiden. Der kan være lange ventetider på fysioterapeuter – og der er stor forskel på, hvor længe du skal vente på at komme til behandling hos de forskellige fysioterapeuter i Odense og omegn.
Har du akut brug for hjælp til et springerknæ eller en tennisalbue? Så nytter det ikke, at du skal vente i ugevis på at komme til.
Derfor er det altid en god idé, at du tjekker op på, hvor lang ventetid de forskellige fysioterapeuter har, så du kan få hjælp, inden dit problem udvikler sig.
3) Find ud af, om du kan få en henvisning
Når du har brug for at få hjælp fra en fysioterapeut, kan du selv tage direkte kontakt, men du kan også få en henvisning fra din læge.
Har du en henvisning med fra din læge, får du et økonomisk tilskud til dine behandlinger – ca. 40 % bliver betalt for dig. Uden en henvisning betaler du hele gildet selv. Og det kan være en dyr post, hvis du har brug for mange behandlinger for at komme dit problem til livs.
Det er ikke alle behandlere, der tager imod en lægehenvisning. Derfor gør du klogt i at undersøge det på forhånd, hvis det har betydning for dit valg af behandler.