Vælg en side

Slappe muskler og trist hud er et problem, som mange mennesker i den moderne verden kæmper med. For lidt motion og forkert kost, er nogle af de største problemer, men heldigvis ligger løsningen lige til højrebenet – i hvert fald for langt de fleste af os. Ved at gøre motion til en naturlig del af hverdagen, vil du kunne få en langt stærkere og sundere krop end hidtil – og det er aldrig for sent at komme i gang.

Der er næppe nogen der betvivler, at motion er godt for alle mennesker. Alligevel er der mange, der ikke får rørt sig nok, og som falder trætte om på sofaen hver aften.

Trætheden kan i mange tilfælde skyldes inaktivitet, og efterhånden som du kommer i bedre form, vil du opleve, at du bliver mere frisk, og humøret og lysten til at deltage i arrangementer og lignende stiger.

Motion og sund kost gavner flere steder

Hvis du døjer med et par ekstra kilo på maven eller bagdelen, vil du med stor sandsynlighed hurtigt kunne smide nogle kilo. Det kræver blot at du lægger kosten en smule om, og at du begynder at motionere noget mere.

Det er ikke kun på kroppens fedtdepoter, at motion og kost virker gavnligt. Mange mennesker døjer med trist hud eller appelsinhud. Faktisk mener eksperter at 90 % af alle kvinder over 15 år, har problemer med appelsinhud i varierende grad.

Appelsinhud skyldes fedtdepoter i underhuden og ved at bygge mere motion, sund kost og massage ind i dagligdagen, kan du gøre en aktiv og effektiv indsats i bekæmpelsen af appelsinhud.

Gør motionen til en vane

Det lyder let, men mange mennesker har aldrig været vant til at dyrke motion. Derfor gælder det om at starte langsomt op og lære at motivere dig selv i dagligdagen.

Herunder får du 4 tips, der hjælper dig med at opbygge de sunde vaner:

Skriv dine mål ned

Når du har taget beslutningen om at begynde at træne, så skriv ned, hvorfor du går i gang, og hvilke mål du har med træningen. 

Sæt sedlen på køleskabet, og kig på den hver gang du åbner lågen, og hver gang du synes, at træningen bliver uoverskuelig.

Tag billeder

Tag billeder af dig selv med jævne mellemrum. Ofte kan det være svært at se de små forandringer, men billeder lyver ikke.

I løbet af kort tid vil du kunne se, at din krop ændrer sig. Billederne er enormt motiverende, og du vil tydeligt kunne se forskel efterhånden som ugerne går.

Træn med andre

Det kan være svært at motivere dig selv. Hvis I er flere, der træner sammen, er det lettere for dig ikke at springe en træning over.

Hvis du har lysten, så meld dig ind i et fitnesscenter eller en gymnastikforening. Her er der et kæmpe fællesskab omkring træning, og mange er i samme båd som dig.

Træn med redskaber hjemme

Hvis du ikke har lyst til at gå i fitnesscenter, kan du træne hjemme. Du kan træne med kropsvægten, eller du kan købe nogle få redskaber til at gøre træningen sjovere.

Det kan f.eks. være sjippetov, håndvægte og en træningsbold eller måske en pull-up-bar, når du virkelig skal træne muskler i overkroppen.